Vinduesvæggen vender mod Klerkegade. I sofaen sidder Kirsten Meisner, ”Australie-Aage” og John Bidstrup. Sidstnævnte lever sammen med Kirsten Meisner, men har lejlighed ovenpå. 1972.
I Kirstens lejlighed blev der sat flere bajere på bordet. John fortalte at han var invalidepensionist, tidligere murer, men havde fået dårlig ryg. Kirstens erhverv talte vi ikke om. Hun havde det "sædvanlige" vindue åbent, og kiggede en gang imellem ned på gaden, mens hun filede negle. Da der omsider var "bid" nikkede hun til manden på gaden, til os sagde hun "nå jeg går lige ovenpå", tog sine cigaretter og en lille pakke bag forhænget, Vi hørte hende løbe op ad trappen, og jeg tog tid på uret, da hun forlod os. Hun var tilbage 12 minutter efter, lagde den lille pakke tilbage + nogle penge bag forhænget. Rettede på håret, knappede de nederste knapper i kjolen og satte sig ned og drak videre af sin øl.
Vi snakkede videre som om hun ikke havde været væk. Stadig uden at nævne sit erhverv fortalte hun lidt senere, at hun engang havde drukket en katolsk præst fuld: Han havde foræret hende en "gammel sort bibel og en træ-madonna". Begge ting stod i bogreolen, og" vi fik lov at se dem.
Klerkegade nr. 18. 1 tv. Kirsten Meisner. Kirsten Meisner. I lænestolen ved vinduet sidder lejlighedens indehaver Kirsten Meisner. 1972.
Den 9. juli 1973 var vi igen i Rosengade. Gaden var fuldstændig tom, det viste sig, at man havde flyttet samlingsstedet til Klerkegade, hvor man stod udenfor købmanden. Her traf vi blandt alle de andre Kirsten og Australie-Aage".
De fortalte, at de var sløje tider, de havde ingen penge. Kirsten skyldte 1200.- kr. hos købmanden, havde fået ny lejlighed i Kronprinsessegade på en kvist, men havde stadig den gamle i nr. 18 (hvor hun formentlig arbejdede fra). Hun havde tabt sig, "jeg har kun spist to dåser tomatsuppe om ugen".
Da jeg sagde til Aage, at han jo måtte finde ud af at skaffe nogle penge, svarede han "ja, jeg ved sku ikke rigtig, jeg tror sku jeg tager en svans", da jeg spurgte om det var bunden, grinede han og sagde "ja, det kan du fand´me tro". ”Den er mægtig- Aage" sagde Kirsten. "vi går op til mig, så stikker du røven ud ad det ene vindue og jeg stikker hovedet ud af det andet, så får vi sku gang i sagerne”.