R o s e n g a d e . d k

S a n k t A n n æ V e s t e r K v a r t e r

Købmanden i døren til butikken 1970.

Den lokale købmand levede for en stor del af »gadegrupperne«, selvom der generelt blev drukket meget i kvarteret. Han betegnede dem som »bredtfavnende« og tolerante. De fleste købte på kredit og var pinligt omhyggelige med at betale gælden.

Jensens fortov bruges mest til ophold. "Der er kortest til forretningen og om sommeren er der svalt" - 'kun om foråret når solen kommer frem opholder man sig på det modsatte fortov". Før i tiden stod der mange i gården, "men den vicevært er striks".

Flere af beboerne går det stadigt ned ad bakke med. "De tager sig en druktur og så får jeg en krone for at ringe en sygemelding ind til arbejdsgiveren. Så kan de først blive fyret når de kommer tilbage". "Der er bl.a. en vinduespudser, der er ved at køre i sænk". Der er "kun en fast spritter i gaden, han kaldes "Maleren", han må stå ude i gangen og handle, Jensen vil ikke have ham ind da han udspreder en ulidelig stank på grund af det nye stof i vinduesspritten (mod hjemmedestillering). "De andre tolererer ham, men han bliver behandlet som en paria".

Af Smugkroer, kender Jensen kun "Chas' Bodega" i Klerkegade, men de køber ikke ind hos Jensen. "Klerkegade er et rent Sodoma ved siden af Rosengade". "Jeg har aldrig solgt så meget gummi som nu". Jensen mener at der er kommet nye "piger" til, og at det overhovedet er en ret ny foreteelse i husene i Klerkegade. En enkelt bor i Rosengade, men har vindue til Klerkegade, hen over garagerne.

Tobakshandler B O Jensene. Rosengade 9.

Vinduesvæggen mod Rosengade. Til venstre skimtes døren til mellemgangen. 1970.
Fotograf:

Om fester i kvarteret. Spontane sammenskudsgilder, i gårdene eller i lejlighederne. "En kommer med en flaske snaps, en med en kasse bajere, så kommer en anden o.s.v.". "Man har forbindelser på kryds og tværs".

Beboernes indbyrdes forhold. De fleste har en stor trang til at snakke og mener at oplysningerne er i gode hænder hos Jensen. Tilflyttere falder godt til, "menneskene her er bredtfavnende". Beboerne består, så vidt Jensen kan høre af københavnere og jyder, alle har boet længe i kvarteret. Siger om kvarteret "Vi er en klike".

© Fotograf ?

Berry, som også har været kaldt "forsyningsministeren" eller "arvingen" (spurgte om han kunne arve Jensens forretning engang) bor i sin faders lejlighed. Denne er på plejehjem. Han selv er imidlertid ikke tilmeldt der, idet han ikke vil betale skat og desuden skylder børnepenge. (Dette er der iflg. Jensen mange i kvarteret der betaler).

Bortset fra en enkel lejlighed mener Jensen at alle beboerne i Rosengade 8 og 10 kender hinanden. Derimod betragtes Rosengade 15 og 12 som "pænere huse", "nogle af beboerne betragter de der bor i den ende af gaden som snobbede, og mener ikke at man der kan lide livet i denne ende" [de lave numre og Jensen forretning].

© Fotograf ?

Set fra betjeningssiden af disken. Til venstre i billedet ses døråbningen til lagerlokalet. 1970.
Fotograf:

Om "kliker i kliken" fortæller Jensen om en. fast omgangskreds mellem Gunnar Rasmussen, kaldet 'Gunnar Hillerød", Rosengade 10, Ellen, hans kæreste i Fredericiagade 77 og Kaj Frank fra Rosengade 9. Andre som kommer sammen er Berry, Sigrid ("Sisser") Ole og hans kæreste Marie, "men måske kan de ikke tåle hinanden om 8 dage". Mange bor sammen, men er ikke gift. Jensen har indtryk af at det holder lige godt af den grund.

Der er en civil betjent i kvarteret, som kommer med tilsigelser og lignende. Når fogden kommer kl. 4 om morgenen, ved man det som regel i forvejen og der bliver ikke lukket op. Alle advarer hinanden, hvis det er nødvendigt.

© Fotograf ?

Købmanden i døren til butikken 1970.
Fotograf:

Kunderne: Opland: Rosengade, Klerkegade og det øverste af Fredericiagade. Det sidste sted kan man gå gennem gårdene. "Alle kender hinanden, én stor familie, en slags provinsby". Kunderne er næsten udelukkende beboere, ikke mange værksteder nu. Mange især om lørdagen, fredag aften og til og fra arbejde. Ved 5-tiden om eftermiddagen står der en mængde udenfor butikken. Dette er mest mænd og enkelte kvinder fra det nærmeste kvarter. De drikker øl, en enkelt "maleren" drikker dog denatureret sprit og stinker af de giftstoffer, der er i dette. Han bliver også set ned på af de andre. "Det er ikke tilladt, men der er ingen der siger noget, der er så meget man kan knalde mig på". Mange kunder kommer lidt længere væk fra i kvarteret og står udenfor butikken, selvom vinteren 4-5 stk. ikke kunder fra andre bydele. mange "ungkarle". "Ægtepar med børn forsvinder nu hvor kvarteret affolkes". Det kan ikke mærkes på omsætningen endnu. men Jensen regner ikke med så stort et julesalg i år. De sidste dage før jul er der et stort salg af øl. cigarer og cerutter (gaver til hinanden) samt snaps og rødvin. Snaps sælges også resten af året, men rødvin næsten ikke.

© Fotograf ?

Betroelser i massevis. Om f.eks. besværlige besøgende, [jeg hørte selv to om "en fuld stodder" "verdensmanden Schønberg"], mandens utroskab og andre lignende skærmydsler. "Det gælder om at holde kæft med hvad man ved", En gang hørte Jensen om "en kvinde i nr. 8 der blev skilt, så forså hun sig på en yngre mand, en kvinde på 1. sal spurgte mig hvad jeg syntes om det, og jeg kom til at sige at jeg syntes det var det rene barnerov. Det gik straks videre, og den anden kvinde så jeg ikke i 3-4 år, indtil de blev skilt igen". Jensen har ellers indtryk af en vis holdbarhed i forholdene.
Andre opgaver: Hvis folk i kvarteret får et forkert postet brev, lægges det i forretningen, hvor alle kommer før eller siden. Beboerne kommer også med nøglen til gasmanden, hvis de ikke er eller har været hjemme når han kommer. Denne henter den så i forretningen. En spritter bad desuden en gang Jensen om at opbevare sit bohave: et tæppe som han sov i, i søndermarken, for vinteren, men det stank, så det måtte stå udenfor på fortovet.

© Fotograf ?

Jensen har mange andre hverv og opgaver end det at være handlende. Mange beder Jensen om at opbevare en del af ugelønnen. "De tør ikke have den liggende, for ikke at blive fristet til at bruge det hele på værtshus om søndagen". Det drejer sig om 2-3oo kr. i gennemsnit. Både løn, invaliderente og folkepension opbevares.
Jensen hjælper flere beboere med at skrive giroblanketter til husleje og lignende kommer ned med blanketter og henter den senere, "de kan vel ikke selv finde ud af det".
Telefonen giver meget arbejde, Jensen skal tit hente eller kalde på folk i Rosengade, som der bliver ringet efter. "Det bliver man nødt til". Der bliver også lagt mange beskeder hos Jensen, både telefonisk og fra kunderne til hinanden. Jensen har også måttet ringe til politiet for nogen, når der var en, der ikke gav livstegn fra sig.

© Fotograf ?

Rosengade 9 Gadefacade
14. august 1970.

Rosengade 9 Gennemgang fra gade til gård
2. juni 1970.

Rosengade 9 Tagetagen med beboelse
2. juni 1970.

Rosengade 9 Gårdfacaden set fra Rosengade 11
2. juni 1970.