Bageriet Rosengade 13

S a n k t A n n æ V e s t e r K v a r t e r

Fra Erindringer af Frederik Christian Pedersen skrevet i 1951.

sendt til Nationalmuseet efter generel opfordring.

 

Bagermester Frederik Christian Pedersen født den 5 Marts 1886 i Geldsted paa Fyn nu boende Rosengade 13 København

 

I min Stilling som Forvalter hos Bageren Christensen Rigensgade 24 kom jeg ud for lidt af hvert. hvis et af Budene udeblev Saa maatte jeg gaa i Byen med Brød, og udeblev en Ekspeditrice, ja Saa maatte jeg Staa i Forretningen og handle, udeblev en Svend Saa maatte jeg træde i hans Sted i Bageriet, og udeblev Chaufføren saa maatte jeg køre Brødvognen. Mesteren boede paa 1 Ste Sal Og jeg boede paa 2 den Sal, en Dag jeg var paa Vej ned ad Trapperne, kaldte Mesteren mig ind Paa Kontoret og spurgte hvor mange Boller jeg kunde levere færdig til næste Morgen, de skulde være paa Østerport Station Kl 7 Morgen, jeg svarede, at jeg kunde levere dem han skulde bruge, dertil sagde han "gab nu ikke for højt op jeg skal bruge tolv Tusind". "ja, ja siger jeg saa, Saa faar De 12.000." "Er det Deres alvorlige Mening at De kan have dem færdig i Morgen Kl 7 ''Ja siger jeg men saa maa De sørge for 100 Potter Mælk og nogle kasser til at pakke Bollerne i, og Saa skal jeg have en Svend til hjælp. Bollerne stod Paa Stationen 10 Minutter før 7. Det var Lyngsie, Arbejderføreren, som skulde paa Skovtur med sine strejkende Arbejdsmænd og Saa skulde de have Kaffe med Boller til.

 

Paa lofterne og i Gaarden huserede Rotterne, saa jeg købte en Foxterrier og afrettede den til at fange Rotter, og den kunde holde Rotterne borte, men den kunde ogsaa følge mine Sønner i Skole, og selv gaa hen og hente dem hjem igen, men en Dag kom den galt af Sted, den vidste jo ikke at Børnene skulde være i Skolen en Time længere, Saa den kom en Time for tidlig, men Saa sagde Rektor, at den gerne maatte være i Klassen den sidste Time , Og der sad den Saa imellem mine Sønner til de skulde hjem.

 

I Mellemtiden havde jeg købt Bageri i Rosengade 13, et Bageri jeg havde noget Kendskab til, der havde været en Indehaver som hed Allensteen, han var Bedstefader til Skuespillerinde Gerd Gjedved, men nu var Indehaveren en Mand ved Navn Kreylund. og han var meget i Gæld, saa jeg fik Bageriet i mod at betale hans Gæld 6000 Kr. vi gik saa rundt til Kreditorerne, og bad dem om at føre Gælden over paa mig, og det gik de med til allesammen

 

Jeg havde en Melgrosserer som hed Hansen, og han sagde, at nu skulde jeg bare betale alle andre Leverandører deres Tilgodehavende efterhånden som jeg fik Penge ind, og paa den Made føre hele Gælden over paa ham, det gjorde jeg, og en skønne Dag skyldte jeg ham mere end 7000 Kr, men saa døde han, og jeg fik Brev fra hans Sagfører om at komme derop, da jeg kom der op, spurgte Sagføreren, hvorledes jeg havde tænkt at betale de Penge jeg skyldte for Mel, og jeg svarede, at jeg vilde betale naar jeg havde penge, saa spurgte Sagføreren, om jeg var klar over, hvor meget jeg var bleen snydt af Melgrossereren, men det var jeg jo ikke, jeg fik saa at vide, at jeg var bleen snydt for 4-6000 Kr , idet jeg havde betalt 8-10 Kr mere pr. Sæk Mel end Dagsprisen var, og Sagføreren sagde, at han kunde jo ikke eftergive mig Gælden, men der var 86 Sække Mel paa Lageret, og dem skulde jeg faa for 1/3 af Prisen, saa vilde han sige, at de var defekt, saa paa den Made tjente jeg nogle af Pengene ind igen.

 

En nat, hvor det stormede og frøs 10 Grader gik 2 Politimænd paa Gaden, Saa siger den ene. han hed Andresen. hør du Valde, kender du ikke et Sted hvor vi kan gaa han og faa Lidt Varme, for jeg gaar og fryser, jo. sagde Valde, vi kan gaa Op til Bageren i Rosengade , men du skal ikke bryde dig om, at han sidder og sover paa en Kasse, det er saadan en doven Rad, da de kom op til Forretningen, lukkede jeg dem ind, og Saa arbejdede jeg videre i mit sædvanlige Bagertempo o , og det er absolut ikke langsomt, og Politimændene nød jo Varmen til de var gennemvarmede, Saa sagde de tak Og gik igen, udenfor Vinduet sagde Andresen "jamen du Valde, han var de ikke saa doven" og Valde

 

stak i Latter Saa jeg kunde høre det nede i Bageriet. siden den Dag bliver jeg kun kaldt den dovne, og det staar Malet paa min Budcykel

 

Den 1 November 1950 havde vi 25 Aars Forretningsjubilæum og vi fik rigtig Bevis for hvor mange Venner vi har, Huset var fuldt af Blomster og mange andre Gaver.

 

8-11-1951

F C Pedersen

 

Copyright © All Rights Reserved 2004~ Rosengade.dk